torsdag den 16. januar 2014

Tip Torsdag - Billig og effektiv øjenmakeup fjerner!

Hej igen!

Jeg vil begynde på en lille serie, som jeg forestiller mig vil køre i en periode kaldt: Tip Torsdag! Jeg vil hver torsdag komme med et lille tip, som jeg selv bruger. Jeg håber I vil tage godt imod mit nye projekt, med det sagt synes jeg vi skal komme til den lidt mere spændende del, haha..

Tip Torsdag:

Hvad er det?

Babyolie er et mirakelmiddel, ikke kun får babyer! Jeg har et STORT problem med at fjerne vandfast makeup, for jeg bruger rigtig meget vandfast makeup. Og det er så her babyolien bliver nyttig!

Hvordan bruger man det?

Jeg tager en lille mængde på mine fingerspidser, og varmer produktet op med fingrene, og så begynder jeg at massere mine lukkede øjne med olien, og det bliver jeg ved med indtil jeg kan mærke at al form for makeup har løsnet sig fra mine øjne. Efter dette vil du ligne en panda, men bare rolig, det skal selvfølgelig også væk, så du tager en ren vatrondel og fjerner bare al makeuppen, dette step er supernemt eftersom olien har løsnet produkterne, så de "glider" nemt af. En anden ting jeg rigtig godt kan lide er, at det fugter mine øjenomgivelser, hvilket jeg synes er meget vigtigt - især nu da det er vinter, og vi bor i lille, kolde Danmark. 

Hvorfor bruge det?

Jeg synes at "normale" øjenmakeup fjernere er meget hårde mod øjet, og efterlader huden så ren, at det faktisk er ubehageligt, mine øjne bliver rigtig irriteret og tørre af det, så det er jeg glad for at jeg har droppet. På denne måde spare du også på vatrondeller, og du er mild mod dine øjne + det er en billig men supereffektiv makeup fjerner! OG det er helt fri parfume, parabener og så er den Svanemærket og Astma-Allergi Danmark, hvilket jo bare topper det hele lækkert op!  

Hvor kan det købes og hvor meget koster det?

Der er rigtig mange mærker der har lavet babyolier, og du kan med garanti få en i dit nærmeste supermaked, min er fra Netto og koster ca. 40 kr., hvilket jo er VILDT BILLIGT!!

Vær opmærksom på:

Der var en periode hvor jeg brugte babyolie til at fjerne min ansigts makeup også, og det fungere sgu ikke helt så godt, netop fordi at det er en olie, er det besværligt at fjerne din ansigts makeup med den - det vil i øvrigt koste dig mange vatrondeller!

Det giver en lidt fedtet følelse på øjnene, men det er noget der hurtigt går over, og ikke noget der irritere så meget, hvis du bruger den rette mængde produkt.


Jeg håber det var interessant, og at I tager positivt imod mit nye projekt!

Luvocracy: Hifsaalvi

Instagram: Hifsaalvi


- Hifsa <3










Ingen kommentarer:

Send en kommentar